Vandretur i de grønlandske fjelde
25. oktober 2009 by: NPBVi ankom til Nuuk først på eftermiddagen lokal tid og var godt træt efter flyveturen fra København og tidsforskellen på 4 timer.
Hjemmefra var der bestilt værelse på Hotel Hans Egede, som lægger lige midt i Nuuk centrum, hvis man kan kalde det det. Hotel Hans Egede er sådan set et udmærket hotel, men prisen syntes jeg er i overkanten. Et dobbeltværelse med brusebad og et lille tekøkken uden køleskab, men med morgenmad betalte vi lige omkring 1.600 kr. pr. nat. Vi fandt andre hoteller i Nuuk hjemmefra til mindre penge, men Hotel Hans Egede så bedst ud.
Vi havde to dage i Nuuk inden vi skulle sejle ca. 150 km længere ind i Gothåbsfjorden og i nærheden af indlandsisen og begynde vores vandretur over et ca.800 m højt fjeld kaldet Ivnarssuaq. Vi glædede os utrolig meget til at komme af sted.
Vi brugte dagene i Nuuk på at gå rundt i byen og se de forskellige bydele. Byen er utrolig smukt placeret lige på spidsen ved Gothåbsfjordens munding. Ved indsejling til fjorden ses en statue af Hans Egede på toppen af et fjeld i nærheden af den gamle kirke. Hans Egede var ham som tilbage i 1721 gik i land, hvor Nuuk i dag ligger med det formål at kristne nordboerne. Han fandt dog ikke nordboerne men inuitfolket som han begyndte at missionerer imellem. Hans gule hus findes fortsat i Nuuk i dag.
Nationalmuseet ligger ved kysten og er et besøg værd. Det er ikke så stort men giver et godt indblik i, hvordan folket i Grønland levede for mange hundrede år siden. Der opbygget et grønlands og dansk hjem fra 1800 tallet, så man kan se, hvor forskelligt disse befolkninger levede, selvom de levede side om side i dagligdagen.
Dagen inden vi skulle sejle fra Tidevandstrappen handlede vi ind i Brugsen og fik styr på de sidste rationer. Vi skulle være væk i 5 dage og tilbagelægge ca. 35 km over fjeldet.
Sejlturen ind gennem Gothåbsfjorden var utrolig smuk. De store høje fjeld tinder med sne på toppen (højeste over 1.600 meter) og i starten enkelte isbjerge som tiltog i omfang jo længere vi kom ind i fjorden. Vi mødte en jægere der var på jagt. Efter ca. 2 timers sejlads nærmede vi os vores mål. Spidsen af Nugarssuk blev vi sat af og skulle gå de ca. 35 km på 5 dage til Taserassuk, hvor båden ville være klar til at samle os op igen.
Dag 1 gik vi land og fandt et godt sted i Nagarssuk området, hvor vi skulle sove for natten. Der ligger en større sø med fersk vand. Vi slog lejer og gik rundt i hele området, det er en gå tur på ca. 5 km. Vi fandt en gammel grav med 3 skeletter i samt et utal af gamle ræve fælder. Billedet herunder er taget om aftenen ud over Gotdthåbsfjorden.

Dag 2 valgte vi at begynde den hårde opstigning til toppen af fjeldet. Vi pakkede alt vores grej om morgenen og begyndte at gå op. Sikke det gik opad, specielt den første del af turen var særlig slem, den bragte os fra ca. 50 over havoverfladen til 500 m. Vi lavede camp inden vi var nået helt op, da den hårde opstigning tog godt på kræfterne. Vi sov ved et vandfald, sikke en beroligende lyd fra rindende vand efter en hård dags vandring. Herunder ses udsigten fra teltet – hvilken herlig udsigt at gå i seng til

Dag 3 pakkede vi begyndte turen mod toppen. Efter ca. 1 km kom vi til en skille vej, enten kunne fortsætte videre i det flodleje vi gik og tage turen langs fjeldsiden, hvilket ikke ville bringe os til toppen, eller vi kunne tage den noget stejlere kløft som gik opad. Vi valgte selvfølgelig den sidste, som vidste sig at være forkert.
Efter 3 timers hård vandring tættere mod toppen opdagede vi at fjeldet ikke var muligt at passere, med mindre du kunne klatre og havde udstyr til det. Så vi måtte hele vejen tilbage igen, og valgte så at slå lejer, hvor vi begynde ca. 6 timer tidligere.

Dag 4 valgte vi den mere sikre vej langs med fjeldet som var en mere jævn rute noget længere nede. Det lykkes at gå næsten 12 km denne dag og vi var således kun 5 km fra opsamlingsstedet dagen efter. Vi sov godt den nat og nødt at det er lyst 24 timer i døgnet. Tænkt at side i stilheden og drikke kaffe i dagslys kl. 24. 00 med udsigt over Narssarssuaq dalen. Helt fantastik.
Dag 5 stod vi tidlig op. Vi fik således kun ca. 3 timers søvn og gik ned og fandt opsamlingsstedet. Det gik hurtigere end vi troede og vi havde således 4 timers ventetid, som vi kunne slå ihjel med lidt ørredfisker i den nærliggende sø. Vi fangede en lille fisk, som ikke var til andet end at smide ud.
Båden kom ret præcist og sejlede os hjem til Nuuk, hvor vi havde en dag inden turen atter gik til København.
En vandre tur i de grønlandske fjelde, som jeg aldrig vil glemme. Det kan helt sikkert kun anbefales at besøge Grønland og de mange muligheder for vandring som landet tilbyder.
Det behøves ikke være så dyrt, der er mange billige flybilletter på nettet, brug lidt tid på at lede.
Mvh.
Flemming Nielsen






Det lyder som en meget interessant tur. Jeg elsker selv tage på vandreturer og drømmer om at komme til Grønland. Indtil videre har jeg kun vandret i Sverige og Norge, men det har også været nogle rigtige gode vandreturer.