En perle i Østasien – Seoul, Korea

23. november 2012 by: NPB




Korea, et land splittet i to siden Anden Verdenskrig – Republikken Korea også kendt, som Sydkorea er i dag nok mest kendt for YouTube manden ”Psy”, og hans ”specielle” popsang – Gangham Style.

Men for mig betyder Sydkorea noget helt specielt. Der er omkring 8.642 koreanske adoptivbørn i Danmark, og jeg er et af dem. Jeg var aldrig én af dem, som havde det dårligt med at se anderledes ud eller ønskede at blive ”re-united” med min koreanske familie. Jeg kom til Danmark, da jeg var 2 år gammel og min mor og far er så danske og rødhårede, som nogen kan blive. Men de er mine forældre, og der er ingen i denne her verden, der kan fortælle mig anderledes.

Sydkorea

På trods af dette havde jeg stadig en længsel for at se, hvor jeg kom fra. Når alle spørger mig alligevel, hvordan der er i Korea, bør jeg måske tage af sted, tænker jeg – det kan jo ikke skade!

Så for et år siden besluttede jeg mig for at foretage en rejse til Sydkorea. Jeg havde min bedste ven med, som selv er adoptivbarn – dog ikke fra Korea.

Vores rejse begyndte i Kastrup lufthavn, hvor vi fløj med Air France til Paris og derefter med Air Korea til hovedstaden i Sydkorea, Seoul – med 10,3 millioner indbyggere.

Da vi steg af flyet, blev vi mødt med en duft af krydderier og en utrolig tung varme, som kun kan beskrives med at ligge under en kæmpe dyne på en varm sommerdag. Vi tog en taxa en ind til hotellet, og jeg var virkelig overrasket over at se en hel by fyldt med farver, overvældende lys og spændende mennesker! Bygningerne var fantastiske, jeg har været i andre store byer som New York og London før, men dette var virkeligt overvældende designmæssigt og kulturelt – jeg blev helt forelsket!

korea by night

Da vi ankom til hotellet kl. 18, var vi blevet lidt sultne. Vi besluttede os derfor for at spørge i receptionen, om de kunne anbefale en god traditionel koreansk restaurant. De var utroligt hjælpsomme og fortalte os om en hyggelig lokal restaurant i byen og spurgte os om, hvornår vi ville af sted. Vi tænkte ikke mere over det, men da vi var på vej ud af hotellet, kom de løbende efter os og sagde, de havde en bil parat til os med chauffør og det hele. Vi var vildt forbløffede, men det var selvfølgelig en glædelig overraskelse. :-)

Hotel Seoul Plaza

Da vi ankom til restauranten – hvilket var en traditionel ”Korean Barbeque”, blev vi vist hen til vores ”meget lave” bord, hvor vi sad på gulvet. Maden, vi bestilte, var helt fantastisk og hele bordet var fyldt med små skåle af koreansk mad og en varm pande i midten, hvor man lægger sit kød på og spiser med metal spisepinde. Det som jeg fandt mest velsmagende, var en ret de kalder ”kimchi” – hvilket er en national ret, som består af kål, der er blevet krydret med utallige krydderier.

Koreansk mad

 En anden bemærkelsesværdig ting er – ud over de smukke bygninger, parker, templer, natur, statuer af Buddha og maden – at Sydkorea har verdens største indendørs forlystelsespark ”Lotteworld”, hvilket var helt ubeskriveligt smukt og en oplevelse jeg aldrig glemmer.

Seværdigheder i Sydkorea

Efter vi kom hjem fra vores rejse, besluttede jeg mig for at lave en fotokalender til min veninde af vore billeder fra turen. Kalenderen er udløbet, men hun har den stadig på hendes væg, som minde om en af de mest fantastiske ture, vi nogensinde har været på. Vi smiler hver gang vi kigger på kalenderen, og hun har lovet mig, at når vi tager til Indien, for at se hvor hun kommer fra, vil hun lave en Mumbai fotokalender til mig :-)

Sydkorea var noget af et kulturchok for os begge, men også en rejse vi vil huske for evigt. Så på trods af at Korea måske ikke er det første sted folk tænker på, når de skal ud at rejse, er det klart en destination, jeg kan anbefale. Det er ikke det billigste sted at rejse til, men er bestemt alle pengene værd – Korea er sted der bare opleves!

Fotokalender

Mange hilsner Sarah

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 9.7/10 (3 votes cast)
En perle i Østasien – Seoul, Korea, 9.7 out of 10 based on 3 ratings


Skriv en kommentar