Lang weekend i Stockholm
3. juni 2009 by: NPBVi trængte til at komme lidt væk fra København og ville ikke bruge al for lang tid i flyveren af hensyn til vores søn på 15 måneder. Efter lidt snakken frem og tilbage faldt valget på Stockholm, som skulle være en smuk og naturrig by. Det vender jeg tilbage til.

Vi valgte at købe vores flybillet gennem Seat24.dk, da det var her vi fandt de billigste. Vi betalte 1.382 kr. inkl. skatter og afgifter, tur/retur, for 2 voksne og 1 barn under 2 år. Det kan vist ikke gøres meget billigere. Vi landede i Arlanda lufthavn omkring kl. 10, gik ud til lufthavnsbussen som kørte direkte til Stockholm Centrum for i alt 150 skr. Vi boede på hotel “Kung Carl” (4 stjerner) centralt i Stockholm. Hotellet er familie venligt med et stort rum, vi bestilte hotellet hjemmefra og var heldige at ramme et kampagne tilbud, så det kostede 2.890 skr. for 3 dage inkl. morgenmad.
Skærgården
De mange turbåde starter turen ud af Skærgården mod Vaxholm fra centrum af Stockholm. Vi tog en tur på ældre postskib med buffet ombord og en sejltid på i alt 3 timer. Turen er utrolig smuk med alle de små fjeld øer som stikker op af vandet og de mange enorm store villaer med egen bådbro og store både selvfølgelig. Vi gik ikke i land ved Vaxholm men blev ombord på skibet. Det var solskin, 20 grader og skyfrihimmel. Turen kan helt sikkert anbefales.
Gamle Stan
Den gamel by i Stockholm menes at stamme helt tilbage til 1323. Bydelen som ligger på en lille ø midt i Skærgården er ikke særlig stor og det tager vel omkring 30-4o min. at gå rundt om det hele. Men giv dig tiden til at mærke den asmofære der er i bydelen som er fuld af liv og forretninger på den gode måde. Mange af stik vejene mellem de lidt større gader er under 1 meter bred. Der er ingen biler i bydelen da de alle ledes uden om. Kongens slot er placeret på Gamla Stan og har alene 608 værelser. Du kan ikke se Stockholm uden at gå en tur og nyde livet i Gamla Stan.

Junibakken (Astrid Lindgren’s hus)
Besøger du Stockholm med mindre børn er du nødt til at besøge Junibakken, som er helt hus med alle Astrid Lindgrens forskellige verdener, som du bevæger dig rundt i mellem. Børnene kan sågar løbe rundt med hovedparten af tingene og lege. Midt i huset kommer du ud på en guidet “køretur”, hvor du føres rundt mellem de forskellige verdener, historier og karaktere. Det er en meget stor oplevelse for børn, selv vores 15 måneder gamle søn var betaget af det hele.
Skansen
Skansen er nærmest som en zoologisk have med nordiske dyr. Du kan se alle de dyr som lever i Skandinavien, herunder brunbjørnen som oveni købet havde 3 små unger, som ikke var mere end 1 uge gammel. Vi så Bison okse, Elg, Brunbjørn, sæler, Jærv, ulve og mange forskellige slags fugle. Området er meget stort og der er flere aktiviteter på området, bl.a mindre karuseller og el biler som kun er mindre børn. Der er en gammel bydel med forretninger som har åbne og alt i er stil med, hvordan man levede i området i begyndelsen af 1800 tallet. Du skal sørge for at sætte rigelig med tid af, da området er meget stort. Vi brugte omkring 6 timer og kom ikke det hele igennem. Hele området ligger på en stor bakke/fjeld top og du har udsigt til Stockholm fra flere gode udsigtsteder.

Den sidste dag brugte vi på at gå lange ture i Gamle Stan og langs med vandet og rundt på Djurgården og selvfølgelig på at shoppe og få glæde af den lave svenske krone. Det var vores første gang i Stockholm men bestemt ikke den sidste og den levede mere end op til forventningerne. Der er så meget vand, grønne områder (nærmest skov) og frisk luft.
Mvh.
Nikolaj & Mona





