Angkor Wat – Templerne i Cambodia

4. oktober 2009 by: NPB


Vi begyndte vores 2 måneders lange backpacker rejse i Sydøstasien med at lande i Bangkok. Jeg glemmer aldrig det at komme ud af lufthavnen, det føltes som at få en varm hammer i hovedet og straks begyndte sveden af løbe. Hele lufthavnsområdet har aircondition, så du mærker ikke varmen og fugtigheden før du kommer udenfor.

Vi havde besluttet os til at begynde turen fra backpacker vejen, Khaosan Road i Bangkok centrum og herfra tage stilling til vores videre færden. Efter en dag med at falde til og komme os efter flyrejsen valgte vi at tage ind til Cambodia til tempel området Angkor Wat. Det er muligt at flyve til byen Siem Reap fra Bangkok til relativ få penge, men vi valgte at tage den lidt mere tunge og billigere tur med bus, som gik via grænse byen Klong Kai Tuan.

Der er en verden til forskel på Thailand og Cambodia og det mærkes straks grænsen krydses, lidt som at træde 50 år tilbage i tiden. Fra grænsen og til Siem Reap var der en lang og hæslig 12 timers bustur på bumpede grusveje. (Vi skulle alligevel have valgt flyveren).

Vi ankom til Angkor Wat om aftenen og fandt et billigt hostel. Denne by er virkelig præget af sindssyge mange turister pga. tempel området, men det slipper man desværre ikke for.

Nord for byen (ca. 2 km) ligger hele templet området som i almindelig tale benævnes Angkor Wat. Ankor Wat (betyder bytempel) er dog kun navnet på et af alle de templer (det største), som er en del af hele by/tempel komplekset som strækker sig over et område på ca. 45 km2.

angkor-wat-cambodia-siem reap

I 1800 tallet genopdagede franske forskere byen Angor som blev opført i 1200 tallet til kong Suryavarmen 2. (1113-1150), som hans statstempel. Dette var en del af hovedstaden, som lå rundt om templet opført i træbygninger (disse eksistere ikke i dag). Der er derudover mere end 90 andre store og imponerende templer i området.

Man ved ikke i dag om Angor Wat er opført som gravtempel til kongen eller til ære for guden Vishnu. Designet af templet kendetegner dog de andre kendte statstempler fra khmer riget, men da templet ikke er orienteret mod vest som de øvrige statstempler, men mod øst, mener andre at det derfor er ment som et gravtempel.

Selve templet er kæmpe stort. Den ydre mur måler 1.024 m x 802 m og er 4,5 m høj og omgivet af en 30 m bred forplads og derefter 190 meter brev voldgrav.

Vi brugte 3 hele dage i området fra solopgang til solnedgang inden vi rejste videre. Det har efterladt så mange indtryk at vi er nødt til at komme tilbage en dag. Det kan virkelig anbefales og der er mindst lige så mange imponerende templer udover Angor Wat som kræver ligeså meget tid at se og udforske.

God tur.

Nick & Claus



Comments

2 Kommentarer to “Angkor Wat – Templerne i Cambodia”
  1. Sissel siger:

    Hej Nick og Claus!

    Vi er to piger som rejser til Asien på fredag. Vi har hørt at man kan komme til en bustur fra Bangkok til Cambodia, men kan dette gøres på en dag og hvordan er det i forhold til Visum?
    Fandt i et busselskab på Khaosan Road? og til sidst hvor meget gav i for busturen?

    Venlig Hilsen Sissel

  2. NPB siger:

    Hej Sissel,

    Dejligt, bare det var mig :-) Vi købte en bustur fra Khaosan Road til Angkor Wat. Turen til grænsen tog omkring 3 timer. Det tog en rum tid at komme over grænsen og vi brugte også ca. 3 timer på dette. Derefter kom vi over i en lille bus til ca. 8 personer, vejene er meget dårlige grusveje og turen fra grænsen til Siam Reap tog omkring 12 timer. Der er en verden til forskel på Thailand og Cambodia, men en meget stor oplevelse.
    Vi købte vores visum til Cambodia på Khaosan Road. Jeg kan desværre ikke huske prisen, men det var ikke supe dyrt.
    Håber du kan bruge tilbagemeldingen og I må have en rigtig god tur.
    Mvh.
    Nikolaj

Skriv en kommentar